Karakteristika

En Glen er en stor hund på små ben. Den er kun ca. 35,5 cm. høj, men har en vægt på ca. 16 kilo, hanner typisk mere, for den er utroligt groft bygget.
Det er en særdeles muskuløs hund med en knoglebygningen, der er særdeles kraftig og den står på korte stærke ben, hvor forbenene er buede. Poterne er stærke og kan vende lidt udad (10-i og 10-over). Men denne noget usædvanlige ben stilling virker ikke hæmmende på hundens bevægelser, tværtimod kalder Englænderne den en ”Exelent mover”.
Hovedet skal være kraftigt med en kraftig skalle og kraftigt kæbeparti. Biddet skal være sakse bid dvs. at fortænderne skal lukke ned foran undertænderne, i øvrigt store stærke tænder.
Øjnene skal være runde og brune, så mørke som muligt (lyse øjne skal trække ned i en evt. bedømmelse).
Det er de færreste hunde, der bliver brugt aktivt til jagt i dag, så nu lever Glennen for det meste, som en rar og venlig hund hos deres familier. Den er altid glad og veloplagt og med en utrolig evne til at tilpasse sig sin families aktivitetsniveau men har dog et behov for en fornuftig beskæftigelse.
Den er en af de mest langluntede terrier racer vi har, men glem ikke at det er en terrier med et stort mod, selvsikkerhed og en utrolig stor udstråling, den vælger selv sine få hunde venner. Kræver en god leder (vejleder) som kan sætte klare grænser for den.