Hvalpe
Da vi fortrækker at have vores hunde som familie hunde, er det ikke altid vi har hvalpe, men du er altid velkommen til at skrive, ringe for at aftale et besøg eller bare for at få en snak om racen.
Vores opdræt er naturligvis stambogs ført i Dansk Kennel klub, ligesom vi følger deres etiske anbefalinger for opdræt.
Vi skriver ikke interesserede hvalpekøbere op på en venteliste uden at de først har glædet vores hunde og os med et besøg, hvor vi har fået hilst og talt med hinanden.
Hos os kan du ikke selv vælge hvilken hvalp du vil købe men du kan derimod hjælpe os med at finde frem til den rigtige hvalp ved at fortælle om din hverdag, hunde erfaring og hvad dit formål med hunden er.
Normalt bliver hvalpene fordelt omkring 6-8 ugers alderen, men vi forventer at du har lysten til at komme for at klappe alle vores hunde før du eventuelt får lov til at købe en af vores hvalpe.
Du kan til gengæld forvente af os at vi hjælper ”næsten 7/24” og du er altid velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål (adfærd, opdragelse, sundhedstilstand, fodring mv.) og hvis din vej skulle falde forbi os er der altid kaffe på kanden.
Vi lægger stor vægt på at følge vores hvalpe, da det er den eneste måde, hvorpå vi kan danne os et billede af, om det vi mener at have gjort godt, også er godt nok.