Se dig for
Hvis du mener, det er en Glen, du må eje, er det vigtigt at finde frem til den opdrætter, som måske har den hund, der passer til dig eller har planer for fremtiden, som du gerne vil være en del af.
Der er rigtig mange ting som man bør huske på og tænke godt igennem, inden man tager ud for at kigge på hunde. Det kan være utroligt svært at modstå fristelsen for køb, når man først står foran en flok dejlige uldtotter. Men gør hunden en tjeneste og lad være med at købe, før du er helt sikker i din sag.
”Du køber vel heller ikke en bil, før du har undersøgt den grundigt”.
Det er synd både for dig og hunden, hvis det viser sig at være det forkerte valg. Alt for mange hunde bliver aflivet hvert år på grund af fejlkøb og ejerens mangelfulde indsigt i den race, de har valgt og hvad det i det hele taget vil sige at have hund.
Derfor er det en rigtig god ide, at du forberede dig, så du er godt rustet, inden du tager ud for at kigge, så vi har lavet en liste, som du måske kan bruge som inspiration.